fredag den 22. august 2008

Løb dig til et længere liv

Jeg modtager mail hver fredag fra http://www.nomedica.dk/ - idag er der noget relevant indhold ifht. mit løb og motivationen til at fastholde den ;o)

Ugens citat:

”Så snart du overgiver dig til din vision, begynder succes at forfølge dig.”
-- The Monk Who Sold His Ferrari

1) Løb dig til et længere liv

Mennesker der jævnligt løber lever længere og ældes langsommere.
Forskerne fra Stanford University i California fulgte 284 løbere fra en løbeklub og 156 i en kontrolgruppe i en periode på 21 år.
De havde alle en lignende social og økonomisk baggrund.
Deltagerne var alle i starten af 50'erne, da undersøgelsen begyndte. Løberne dyrkede motionsløb 3-4 timer om ugen, sammenlignet med ca. 20 min i gruppen af ikke-løbere.
Det viste sig, at løberne høstede mange og meget positive gevinster fra deres motion!
Sammenlignet med kontrolgruppen af ikke-løbere levede løberne længere og havde mindre forekomst af kræft, hjerteproblemer og infektioner end kontrolgruppen.
34 % fra kontrolgruppen var døde, da de 21 år var gået, men kun 15 % af løberne døde i perioden.

Ikke nok med det, løberne følte også alderen trykke meget senere i livet end kontrolgruppen. Gennemsnitligt gik der hele 16 år mere, end i kontrolgruppen, før løberne begyndte at klage over de gener og svagheder, der følger med alderen.
Der var ingenting der tydede på, at løberne led mere af knæproblemer og slidgigt end kontrolgruppen. Faktisk oplevede løberne færre skader af forskellig slags -- inkl. knæskader -- end ikke-løbere.

Kilde: Arch Intern Med. 2008;168(15):1638-1646.

Kommentar af John Buch:
Det er nok ikke løb som sådan, der har en magisk virkning, men ihærdig og regelmæssig fysisk aktivitet.

Ingen kommentarer: